in Politik, Uncategorized

En tanke om borgerløn

Skulle vi indføre borgerløn til nogle samfundslag eller bare til alle? Sidder lige og læser om hvordan vores båndbredde altså vores menneskelige evne til at overskue opgaver, konsekvenser osv. ofte er i knaphed og vi derfor mister fokus og evne til at tage rationelle beslutninger. Eksemplet der bruges er økonomisk og hvis man beder fattige mennesker om at tænke på en hypotetisk regninger så klarer det sig væsentligt dårligere i en efterfølgende iq test.

Jeg kom umiddelbart til at tænke. Hvorfor har vi som samfund ikke endnu mere fokus på at hjælpe personer i en svær situation. Det nytter jo ikke noget at den arbejdsløse skal brug alt sin energi på at tænke på dårlig økonomi eller at en dagpengeperiode udløber lige om lidt eller at der skal sendes så og så mange ansøgninger. I stedet skulle de tanker slet ikke være der, så kunne man have fuldt fokus på sin jobsøgning og min tese er så at man ville opleve en større succesrate.

Det samme kan siges om børnefamilierne som bruger alt energi på at være familie. Har søvnunderskud og alle mulige andre krævende opgaver. Hvorfor skal man samtidig bruge store mængder energi på karriere og andet som kræver stor kapacitet?

Måske tankerne om borgerløn eller andre mekanismer som sikre at vi kan holde fokus og have energi til at være i nuet ikke er så dumme. Tænk sig et samfund hvor vi sikrede alle høj som lav ikke tog dårlige beslutninger eller blev fastholdt i en svær situation fordi systemet er bygget på tvang og manglende tillid. Vi har et fantastisk velfærdssystem men mit indtryk er også at vi stille og roligt er ved at nedbryde det fordi nogen mener at tvang og dermed fastholdelse i en dårlig situation motivere folk til at klare sig bedre. Jeg har netop læst at forskningen siger det modsatte. Hvis du er i en svær situation skal du hjælpes ud af den. Ikke ved at din dagpengeperiode er forkortet eller at du skal arbejde 40 timer og købe hus samtidig med at du skal passe på 2 børn. Eller ved at du skal overvåges og måles i hoved og røv. Nej vi skal som samfund hjælpe med tillid og aflastning.

Denne blog er et sted hvor tankerne får frit spil og hvor jeg skriver frit fra leveren. Der bruges ikke timer på indlæg og der læses sjældent korrektur.

Billede er fra unsplash.com – Photo by Parsing Eye on Unsplash